Hvem skal bygge ?
Da vi havde taget beslutningen om at købe grunden, begyndte vores første tanker om, hvad vi skulle bygge. Da vores grundkøb kan betegnes som et ”mindre” impulskøb, havde vi på forhånd ingen idéer gjort os om, hvad vi kunne tænke os og stod derfor på rimelig bar ”grund”. Vi startede på internettet, og efter lidt søgning havde vi fundet et passende udvalg af byggefirmaer – primært nogle vi havde hørt om tidligere, og via deres hjemmesider bestilte vi kataloger.
Kataloget fra Interbyg havde vi – lidt ved et tilfælde – fået udleveret under et besøg i et prøvehus. Vi var faktisk ude at kigge på et Eurodan-hus, og ved siden af lå et Interbyg-hus. Oprindeligt havde vi fravalgt Interbyg, da vi ikke tidligere havde hørt om firmaet, og de samtidig havde en elendig hjemmeside. Men vi faldt i snak med deres sælger – en ganske flink fyr – og han fik bragt dem ind i spillet. Blandt planløsningerne i de mange kataloger var der primært to planløsninger fra henholdsvis Interbyg og Eurodan, som vi blev ved med at vende tilbage til, og da vi havde en følelse af at begge firmaer lå på et fornuftigt prisniveau, besluttede vi at aftale møde med disse.
Interbyg Interbyg arbejder med tre serier: Verona, Venedig og Rom. Sidst nævnte er fuldmuret og med en noget større udstyrsliste, og den passede derfor bedst til vores ønsker. Under selve mødet diskuterede vi mulighederne for at tilpasse plantegning efter vores ønsker, hvilket Interbyg godt kunne tilbyde – dog ville de gerne basere deres første tilbud på deres standardløsning. Selve mødet syntes vi virkede en smule rodet, men sælgeren scorede mange point ved lige at arrangere et besøg i et tilsvarende hus, hvor familien lige var flyttet ind. Aftenen blev således afsluttet med en rundvisning i deres hus og en længere samtale med husets beboere i deres carport. Vi aftalte, at tilbudet skulle være os i hænde, når vi kom hjem fra ferie i uge 30 – desværre måtte vi efter hjemkomst rykke for det. Hus, 173A Rom 1.507.735,00 uden vognly/carport - Tilvalg 149.081,00 Kloak, stikledning, byggetilladelse etc. 45.000,00 eurodan-huse Mødet hos eurodan var helt anderledes end hos Interbyg – alting virkede mere ordnet og struktureret. Hvorvidt dette skyldtes deres sælger, eller at vi var væsentlig bedre forberedt vides ikke – måske var det bare en kombination af dette, der gav bedre resultat. Hos eurodan valgte vi igen at tage udgangspunkt i en standard model – denne gang bedte vi dog om at tilbudet også indeholdt vores tilretninger jvf. vores plantegning. Efterfølgende blev vores ønsker til materialer gennemgået. Hus, EV170 spec. 1.642.001,00 Ekstra fundering 43.971,00 Stikledninger 57.650,00 Carport 95.684,00 Eurodan tilbyder deres kunder en fast pris som også inkluderer omkostninger til ekstrafundering, stikledninger m.v. Dette betyder, at deres tilbud ikke er direkte sammenligneligt med f.eks. Interbyg, da opstillingerne og indholdet forskelligt. Grundlæggende kan man sige, at Eurodan på forhånd pålægger en fast pris til ekstrafundering, byggestrøm, vinterforanstaltninger m.v. i prisen, hvor Interbyg udeholder nogle af disse omkostninger fra prisen – i stedet afregnes der efter forbrug. Hos Eurodan giver dette naturligvis en sikkerhed, men naturligvis også en risiko for, at man betaler for noget som rent faktisk ikke bliver nødvendigt, men det er jo risikoen ved at arbejde med fastpris-system. De nævnte tilbudspriser kan ikke sammenlignes, da posterne ikke er angivet detaljeret nok til dette, ligesom husene heller ikke er ens. F.eks. tilbyder Eurodan ikke en fuldmuret løsning, hvilket gjorde deres løsning uinteressant for os. Hammerhuset En lørdag formiddag i midten af august kørte vi til Næstved, hvor vi havde aftalt møde med Benny og hans kone Birgit, som tager sig af det administrative i firmaet. Mødet blev afholdt på kontoret, som er en del af deres villa. Da vi inden mødet i grove træk var blevet færdige med vores planløsning, blev tilbudsmaterialet lavet udfra denne, samt de ønsker vi måtte have til materialer. Hammerhuset tager, som andre, udgangspunkt i en standard materialbeskrivelse, hvortil der laves tillæg og fradrag. Benny lagde under mødet ikke skjul på, at hans pris ville være højere end de fleste typehus-firmaer, da han mener at tilbyde en højere kvalitet. Da vi kørte fra Næstved var vi ikke i tvivl – dette var måden vi ville bygge på – en mindre entreprenør, hvor vi kunne have stor indflydelse på vores byggeri, og samtidig føle os godt behandlet uden at gå på kompromis med kvaliteten. Og jo, Hammerhuset er noget dyrere end typehusene, hvis man f.eks. sammenligner med de billigste serier, som de fleste arbejder med. Men vi havde fra starten valgt en anden indgangsvinkel, og vi følte os sikre på, at Hammerhuset kunne levere varen. Nydan Byg Nydan kunne godt tilbyde en fuldmuret løsning, men da de i vores tilfælde ikke var prismæssigt interessante var valget ikke svært at tage - det skulle være murermesteren, der skulle bygge vores murstenshus. Aftalen med Hammerhuset Vi vil kraftigt anbefale at man altid tager advokaten med på råd i sådan sager, og altid sørger for at skaffe flest mulige referencer. I vores kontrakt ændrede vi bl.a.: Det sidste punkt blev medtaget, da vi i vores købskontrakt på grunden havde mulighed for at hæve købet såfremt sælger ikke ville betale ekstrafundering – og uden grund intet hus. Vi underskrev kontrakten d. 24. oktober 2003 og skal flytte ind senest d. 1. juli 2004. Det skal her nævnes, at Hammerhuset selvfølgelig ikke er 8 måneder om at bygge vores hus – men byggeriet er oprindeligt planlagt til påbegyndelse i foråret 2004. Vi håber dog på godt vejr i december og januar, da der således er mulighed for at komme tidligere i gang. Den mellemliggende periode vil vi bruge på at finde de materialer, vi gerne vil bruge. Hammerhuset har nogle standardpriser til fx. køkken, hvidevarer, klinker, tæpper/trægulve osv., men i modsætning til typehusfirmaerne vælges disse ikke i et showroom – man skal selv ud at finde dem, og har således 100% valgfrihed. Til gengæld kræver det noget ekstra arbejde. |
